Stenbiderrogn

Vi er atter samlet i Aasiaat for nogle dage: Inge er kommet fra Nuuk og Jørn fra bygdetur i Iginniarfik og Ikerasaarsuk. Det skal fejres, så vi smovser i stenbiderrogn fra Nuuk: Inge havde tre kilo med hjem - 50 kr. pr. kilo, så der er altså noget som er meget billigt i Grønland.

Arctic Cicle Race og 67 års fødselsdag

Atter i år ville jeg forsøge at gennemføre ACR, 160 km på 3 dage. Der var den ekstra dimension at startdatoen var på min 67 års fødselsdag. Efter at have slappet af i julen og nytåret i Danmark tog jeg fat. Meldte mig ind i ASP (den lokale langrendsklub). Vinteren viste sig at blive rigtig vinter, næsten som i gamle dage.  Da ACR allerede startede 23. marts, næsten to uger før det plejede, havde jeg kun 2½ mdr. til opvarmning og træning.  Vi var to fra klubben der havde tilmeldt sig.Starten skete i strålende solskin. Bortset fra et styrt kort efter, hvor jeg trimlede ned ad børneslalombakken, ned foran alle de forventningsfulde tilskuer, gik dag 1 godt, dvs. jeg kom ikke allersidst frem til Campen. Inge fortalte over iridiumtelefonen, at mit navn var blevet nævnt i KNR som ældste deltager. Det forpligtede jo til at gennemføre, syntes jeg.  Senere har jeg hørt, at der var blevet transporteret en lagkage ud på snescooter til Campen.  Men den har jeg desværre ikke set noget til, men tanken var rørende.  Derimod fik jeg et par overraskende gaver sendt af gode venner, hvoraf nogle tidligere har deltaget, og der blev sunget Happy birthday for mig. Dag 2 bar præg af, at jeg havde opbrugt næsten al mit krudt dag 1.  Jeg nåede sidst checkpost langt efter ”point of no return” tidspunktet.  Vi (jeg havde slået følge med Lis fra Sisimiut – altså en Sisimioq) fik dog lov at fortsætte, da vejret var fint og sporet de sidste godt 9 km gik gennem fladt terræn. Dag 3 var det ”bare” at køre hjem.  Der var to laaaange stigninger, der skulle besejres, før det gik jævnt ned ad bakke.  Igen styrtede jeg foran alle tilskuerne på opløbssiden, da nogen havde lagt tyggegummi i skisporet, og jeg slog næsen hårdt ned i den fast pakkede sne. ”OP AT STÅÅ” lød det ikke særlig empatisk over højtaleren. Lige som de to forrige gange indså jeg klart, da jeg kom i mål, at jeg var blevet for gammel. Jeg forklarede også Inge over telefonen, at hun skal stoppe mig, hvis jeg igen flirter med tanken om at deltage.

Og  dog:  jeg har nu taget hul på næste sæson ved at træne på rulleski.  ACR er bare en fantastisk oplevelse: Man møder en masse spændende mennesker som deltager og det er det bedste af det hele.

Hjemmesiden opdateret

Efter lang tids inaktivitet har vi opdateret flere undersider på vores hjemmeside www.aasiaatkajak.mono.net - klik ind og se.
Det drejer sig om tekst og billeder på flere af kajakturene, som ligger under "Ture i Grønland", nemlig 2000, 2005 og 2008.
Vi arbejder i øjebilkket på at få scannet relevate dias fra turene 1994 til 2006. Desværre er det ikke helt så let som vi troede, men vi er i gang med at finde en god løsning, så vi kan få lagt mere tekst og billede på siden.

Træk og slip er luksus

 

I februar opdagede vi under en kort mildvejrsperiode, at vores slamtank (septiktank) vist var utæt. Alderen var til det , så der blev lavet aftale med vvs folk om at få skiftet tanken. Så langt så godt.

Nu begyndte ljerne først for alvor: En ny tank var ikke lige på lager og skulle svejses først. Samtidig blev koldt - rigtig gammeldagskoldt igen. Så hele projektet trak ud til begyndelsen af april, hvor to mand mødte op.

Med det fuldte nogle meget spændende og tænderskærende dage: Det var let nok at bryde det lille hus omkring tanken ned; dermed åbenbarede et ispanser af dimensioner sig. Hullet i tanken var midt på og hver gang der var blevet skyllet ud var vandet istedet løbet ud i mellemrummet mellem tank og hus - uden på det isolerende flamingo.

Der blev hamret og banket og brugt brækjern, læssegrab, palleløfter og først efter en delvis demontering af selve tanken lod det sig gøre at løfte den bundfrosne tank væk og få sat den nye tank op.

Det var en glædens dag to måneder senere at vi skiftede spanden ud med : slip og træk! Og sikke et selskab vi holdt for otte gode venner efter at have være gæste-løse i to måneder!

Grønlandsmesterskaber i Langrend i Aasiaat

I påsken afholdt ASP - Aasiaat Skiklub Grønlandsmesterskaber. Jørn, som nu er blevet medlem og aktiv langrendsløber i både klassisk og skøjtestil, deltog i klassen + 60 år. Godtnok var nogle afløbene midt i arbejdstiden, men hans gode kollegaer passede vagten og ambulatoriet de 2-3 timer han var væk for at løbe. Der var løb fire dage og Jørn vandt medalje i alle de discipliner han deltog i. Så derfor kan han fremvise fire medaljer på det nederste billede.

Jørn efter skitur

Sådan ser man ud efter 24 km på langredsski i - 22 gr. Jørn er ikke den der holder sig tilbage og skulle bare lige prøve hvordan det føltes. Formen skal jo være i orden til ACR og klubløbene hver lørdag kl. 13.

På arbejde i Paamiut

Vel hjemme fra juleferie tog vores arbejde hurtigt overhånd! Inge tog til Nuuk og straks videre til Paamiut for at se til medicindepotet der, og kom først tilbage til Aasiaat efter 4 uger uden en eneste fridag. Jørn var lidt bedre stillet, idet han er kommet på nedsat tid fra 1. januar med to ugentlige fridag, men samme vagtbelastning. Det gode ved denne ordning er, at der nu er tid til at løbe på ski og træne til Arctic Circle race.

Det er muligt at der er nogen som har hørt Jørn sige: "Jeg gør det aldrig igen"...Men nu er han altså atter i gang med at træne, så han og Jens Høyer kan tage en dyst igen: hvem af de to "gamle" tager den bedste tid på 160 km langrend i Sisimiuts bagland. Jørn træner, når vejret ikke er for koldt (under - 20 gr), når han ikke er på bygdetur eller lige pludselig alligevel skal på arbejde. Og jens træner i Norge og i med orienteringsløb i Gribskov. Jeg kan love, at fortsættelse følger.

herunder tre billeder fra Paamiut. 



Jul 2011 - Gørløse

Så er det atter jul og vi er draget til Gørløse for at være sammen med mor - og senere også fejre firs-årsdagen 5. januar sammen med hele familien. Og så skal vi også være sammen med Lee og Sandra og kæresterne. Så dejligt, at vi kan få set alle. Jul i Gørløse er jo jul på den solide måde: mange gaver og kalkun og alt i alt for meget mad, sove længe og gå en lille tur og så lidt puslespil. Jørn er lidt bekymret for vægten! Og Dan-kortet! På bare tre timer fik vi købt gaver til alle og samtidig også til fødselsdagene, som der jo også er en del af her ved juletid. Vi må atter konstatere, at det er en bagatelsag at finde på og købe julegaver i Danmark med det udvalg.