fredag den 10. februar 2012

På arbejde i Paamiut

Vel hjemme fra juleferie tog vores arbejde hurtigt overhånd! Inge tog til Nuuk og straks videre til Paamiut for at se til medicindepotet der, og kom først tilbage til Aasiaat efter 4 uger uden en eneste fridag. Jørn var lidt bedre stillet, idet han er kommet på nedsat tid fra 1. januar med to ugentlige fridag, men samme vagtbelastning. Det gode ved denne ordning er, at der nu er tid til at løbe på ski og træne til Arctic Circle race.
Det er muligt at der er nogen som har hørt Jørn sige: "Jeg gør det aldrig igen"...Men nu er han altså atter i gang med at træne, så han og Jens Høyer kan tage en dyst igen: hvem af de to "gamle" tager den bedste tid på 160 km langrend i Sisimiuts bagland. Jørn træner, når vejret ikke er for koldt (under - 20 gr), når han ikke er på bygdetur eller lige pludselig alligevel skal på arbejde. Og jens træner i Norge og i med orienteringsløb i Gribskov. Jeg kan love, at fortsættelse følger.
herunder tre billeder fra Paamiut. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar