Arctic Cicle Race og 67 års fødselsdag

Atter i år ville jeg forsøge at gennemføre ACR, 160 km på 3 dage. Der var den ekstra dimension at startdatoen var på min 67 års fødselsdag. Efter at have slappet af i julen og nytåret i Danmark tog jeg fat. Meldte mig ind i ASP (den lokale langrendsklub). Vinteren viste sig at blive rigtig vinter, næsten som i gamle dage.  Da ACR allerede startede 23. marts, næsten to uger før det plejede, havde jeg kun 2½ mdr. til opvarmning og træning.  Vi var to fra klubben der havde tilmeldt sig.Starten skete i strålende solskin. Bortset fra et styrt kort efter, hvor jeg trimlede ned ad børneslalombakken, ned foran alle de forventningsfulde tilskuer, gik dag 1 godt, dvs. jeg kom ikke allersidst frem til Campen. Inge fortalte over iridiumtelefonen, at mit navn var blevet nævnt i KNR som ældste deltager. Det forpligtede jo til at gennemføre, syntes jeg.  Senere har jeg hørt, at der var blevet transporteret en lagkage ud på snescooter til Campen.  Men den har jeg desværre ikke set noget til, men tanken var rørende.  Derimod fik jeg et par overraskende gaver sendt af gode venner, hvoraf nogle tidligere har deltaget, og der blev sunget Happy birthday for mig. Dag 2 bar præg af, at jeg havde opbrugt næsten al mit krudt dag 1.  Jeg nåede sidst checkpost langt efter ”point of no return” tidspunktet.  Vi (jeg havde slået følge med Lis fra Sisimiut – altså en Sisimioq) fik dog lov at fortsætte, da vejret var fint og sporet de sidste godt 9 km gik gennem fladt terræn. Dag 3 var det ”bare” at køre hjem.  Der var to laaaange stigninger, der skulle besejres, før det gik jævnt ned ad bakke.  Igen styrtede jeg foran alle tilskuerne på opløbssiden, da nogen havde lagt tyggegummi i skisporet, og jeg slog næsen hårdt ned i den fast pakkede sne. ”OP AT STÅÅ” lød det ikke særlig empatisk over højtaleren. Lige som de to forrige gange indså jeg klart, da jeg kom i mål, at jeg var blevet for gammel. Jeg forklarede også Inge over telefonen, at hun skal stoppe mig, hvis jeg igen flirter med tanken om at deltage.

Og  dog:  jeg har nu taget hul på næste sæson ved at træne på rulleski.  ACR er bare en fantastisk oplevelse: Man møder en masse spændende mennesker som deltager og det er det bedste af det hele.