mandag den 8. november 2010
Hytten - nu også med trappe
For kendere af vores hytte bliver vi nødt til at fortælle, at der er kommet en flot trappe til i sommerens løb: Jørn har haft gang i sav, waterpass og skruemaskine; så nu har vi den dejligste trappe i hele hyttens bredde, så man kan sidde og drikke kaffe, sludre eller tage en lur i solen.
Det har været et ønske og en plan lige siden hytten blev til i foråret 2000. Så nu skulle det være sagde Jørn i sommer, da Hanne spurgte om hun og Preben kunne låne hytten med omgivelser til deres bryllup (vi overvejer at omdøbe hytten til "brudesuiten").
Desværre blev det først senere, da far som bekendt døde en lille uges tid før Hannes brullup - så det blev gennemført i fineste stil med ja og mange gæster - men uden trappe og vores deltagelse.
Se selv hvor flot det ser ud nu - og så er døren i øvrigt også blevet udskiftet til en tæt og god dør! Billederne er fra slutningen af oktober - med eftersårsfarver og rim i kantlyngen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar