fredag den 5. november 2010
Aasiaat omsværmet - Olieefterforskning
"Der er fundet olie" - "Pas på forurening" - "Landet bliver oversvømmet af fremmede" Overskrifterne var mange i sommerens løb, da skotske Cairn olieefterforskningsfirma sendte flere boreskibe, hotelskib og hellikoptere til Diskebugten i sommer for at lave de første prøveboringer nordfor Diskoøen.
Aasiaat blev base for al den aktivitet. I lufthavnen blev der etableret en særlig afdeling for det forskellige personale, som ankom for at tage del i arbejdet. En hellikopter stod parat for straks at flyve dem ud til hotelskibet ude foran Tørveøen - og der var hele tiden en summen af hellikoptere i forbindelse med løbende udskiftning af personel sommeren igennem dels ind og ud af Aasiaat og dels frem og tilbage mellem olieboreskibet og hotelskibet.
Der lå forskellige pramme med udstyr ved havnen og til tider lå tre til fire skibe til kaj for at losse/læsse udstyr etc. I byen lille restaurant "Tuluaq" var der også en lind strøm af udenlandske besøgende, så vi troede os hensat til Ilulissat eller Skotland.
Midt i det hele fik byen også besøg af Greenpeace og et orøget antal politi til at passe aktivisterne op. Ikke fordi vi mærkede noget på land - men til vands endte det med, at de aktiverende blev "reddet" af politiet i et begyndende stormvejr.
Det er nu ikke til at finde ud af, om der kom nogen ud af al aktiviteten - men det forlyder at der skal ske foretages flere boringer til næste sommer. Og byens borgere fik noget at kigge på og tale om.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar