Atter i år ville jeg forsøge at gennemføre ACR, 160 km på 3
dage. Der var den ekstra dimension at startdatoen var på min 67 års fødselsdag.
Efter at have slappet af i julen og nytåret i Danmark tog
jeg fat. Meldte mig ind i ASP (den lokale langrendsklub). Vinteren viste sig at
blive rigtig vinter, næsten som i gamle dage.
Da ACR allerede startede 23. marts, næsten to uger før det plejede,
havde jeg kun 2½ mdr. til opvarmning og træning. Vi var to fra klubben der havde tilmeldt sig.Starten skete i strålende solskin. Bortset fra et styrt kort
efter, hvor jeg trimlede ned ad børneslalombakken, ned foran alle de
forventningsfulde tilskuer, gik dag 1 godt, dvs. jeg kom ikke allersidst frem
til Campen. Inge fortalte over iridiumtelefonen, at mit navn var blevet nævnt i
KNR som ældste deltager. Det forpligtede jo til at gennemføre, syntes jeg. Senere har jeg hørt, at der var blevet transporteret
en lagkage ud på snescooter til Campen. Men den har jeg desværre ikke set noget til, men
tanken var rørende. Derimod fik jeg et
par overraskende gaver sendt af gode venner, hvoraf nogle tidligere har
deltaget, og der blev sunget Happy birthday for mig. Dag 2 bar præg af, at jeg havde opbrugt næsten al mit krudt
dag 1. Jeg nåede sidst checkpost langt
efter ”point of no return” tidspunktet. Vi
(jeg havde slået følge med Lis fra Sisimiut – altså en Sisimioq) fik dog lov at
fortsætte, da vejret var fint og sporet de sidste godt 9 km gik gennem fladt
terræn. Dag 3 var det ”bare” at køre hjem. Der var to laaaange stigninger, der skulle
besejres, før det gik jævnt ned ad bakke. Igen styrtede jeg foran alle tilskuerne på
opløbssiden, da nogen havde lagt tyggegummi i skisporet, og jeg slog næsen
hårdt ned i den fast pakkede sne. ”OP AT STÅÅ” lød det ikke særlig empatisk
over højtaleren. Lige som de to forrige gange indså jeg klart, da jeg kom i
mål, at jeg var blevet for gammel. Jeg forklarede også Inge over telefonen, at
hun skal stoppe mig, hvis jeg igen flirter med tanken om at deltage.
Og dog: jeg har nu taget hul på næste sæson ved at
træne på rulleski. ACR er bare en
fantastisk oplevelse: Man møder en masse spændende mennesker som deltager og det
er det bedste af det hele.