søndag den 8. april 2012

Grønlandsmesterskaber i Langrend i Aasiaat

I påsken afholdt ASP - Aasiaat Skiklub Grønlandsmesterskaber. Jørn, som nu er blevet medlem og aktiv langrendsløber i både klassisk og skøjtestil, deltog i klassen + 60 år. Godtnok var nogle afløbene midt i arbejdstiden, men hans gode kollegaer passede vagten og ambulatoriet de 2-3 timer han var væk for at løbe. Der var løb fire dage og Jørn vandt medalje i alle de discipliner han deltog i. Så derfor kan han fremvise fire medaljer på det nederste billede.

lørdag den 18. februar 2012

Jørn efter skitur

Sådan ser man ud efter 24 km på langredsski i - 22 gr. Jørn er ikke den der holder sig tilbage og skulle bare lige prøve hvordan det føltes. Formen skal jo være i orden til ACR og klubløbene hver lørdag kl. 13.

fredag den 10. februar 2012

På arbejde i Paamiut

Vel hjemme fra juleferie tog vores arbejde hurtigt overhånd! Inge tog til Nuuk og straks videre til Paamiut for at se til medicindepotet der, og kom først tilbage til Aasiaat efter 4 uger uden en eneste fridag. Jørn var lidt bedre stillet, idet han er kommet på nedsat tid fra 1. januar med to ugentlige fridag, men samme vagtbelastning. Det gode ved denne ordning er, at der nu er tid til at løbe på ski og træne til Arctic Circle race.
Det er muligt at der er nogen som har hørt Jørn sige: "Jeg gør det aldrig igen"...Men nu er han altså atter i gang med at træne, så han og Jens Høyer kan tage en dyst igen: hvem af de to "gamle" tager den bedste tid på 160 km langrend i Sisimiuts bagland. Jørn træner, når vejret ikke er for koldt (under - 20 gr), når han ikke er på bygdetur eller lige pludselig alligevel skal på arbejde. Og jens træner i Norge og i med orienteringsløb i Gribskov. Jeg kan love, at fortsættelse følger.
herunder tre billeder fra Paamiut. 


tirsdag den 27. december 2011

Jul 2011 - Gørløse

Så er det atter jul og vi er draget til Gørløse for at være sammen med mor - og senere også fejre firs-årsdagen 5. januar sammen med hele familien. Og så skal vi også være sammen med Lee og Sandra og kæresterne. Så dejligt, at vi kan få set alle. Jul i Gørløse er jo jul på den solide måde: mange gaver og kalkun og alt i alt for meget mad, sove længe og gå en lille tur og så lidt puslespil. Jørn er lidt bekymret for vægten! Og Dan-kortet! På bare tre timer fik vi købt gaver til alle og samtidig også til fødselsdagene, som der jo også er en del af her ved juletid. Vi må atter konstatere, at det er en bagatelsag at finde på og købe julegaver i Danmark med det udvalg.

mandag den 31. oktober 2011

Per Kierkeby og Nordøstgrønland

På min tur til Danmark med kusinerner var jeg også med min mor på tur: Vi var på Tegners Museum ved Nordkysten og så en udstilling med Per Kierkeby akvareller fra hans sommertur med skibet Activ til Nordøstgrønland. Det var en noget anderledes stil end de store malerier han ellers er kendt for. Det var nu interessant alligevel at se, hvad han kunne få ud af naturen som Jørn og jeg nu kender fra et par kajakture ved Ella Ø og Strindberg Land.
 
Efter museumsbesøg tog vi til Hundested havn, som er et af vores yndede udflugtsmål pga stemningen og et meget stort, lækkert glaspusteri. Denne gang var der også en udstilling, som var resultat af kunstneruge med arbejder i træ opstillet på havnen.

Kusinetur til Kivik

Livet skal ikke være så kedeligt, og derfor skal man sørge for at gøre nogle skøre ting! Så da jeg Lillekusine i foråret fik en kryptisk mail fra Storekusinen og mellemkusinen med besked om reserveret lejlighed for tre i Simrishamn i slutningen af september...ja, så bestilte jeg en billet og har glædet mig hele sommeren til at skulle være sammen med Ida og Bente og deltagelse i Æblemarked og ture til alle de dejlige serværdigheder omkring Kivik, Simrishamn og Ystad.
Det blev til tre skønne dage i fantastisk vejr, masser af æbler, smagsprøver, årets billede lavet af 70.000 æbler, Æblets hus, helleristninger, Glimmingehus og Niels Holgersen, kunsthåndværk etc. Og rigtig meget snak og ømme tæer samt en bilfuld af æbler og strikkegarn!

Vi har allerede besluttet at fortsætte med en ny tur og et nyt mål i 2012.

søndag den 30. oktober 2011

Sortebær og hyttetur med Langhår

Vi haft massevis af sortebær i år. Med vores norsk indkøbte bærplukker har vi skovle bær i poser til den store guldmedalje, så der er til at forære væk og til at lægge i fryseren til vinteren. på Aasiaat-øen har bærrene ikke været store, så naboerne har været forundrede over, at vi ialt har plukket 13 kg.
Vi har været ovre ved hytten flere gange og har haft Langhår med; det er rigtig god underholdning at gå og løbe lange ture med ham, plukke/spise bær og af og til er det også lykkedes at få ham til at være rolig, når vi har set på jagtfalken i nærheden af hytten og de fem Islommer i søen.
I oktober faldt sneen og vi havde nogle gode ture i fjeldet, hvor vi også kunne følge med i hvilke søer, der først frøs til. Vi fandt også nogle meget smukke is-blomster på blade og klipper.


lørdag den 29. oktober 2011

Jørn på lægetur i Qeqertarsuaq

Aasiaat-Kangaatsiaq Sundhedsdistrikt har snart i to år været under forvandling til en region. Det betyder, at  distriktet er nedlagt og amdannet til en region bestående af Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq - tilsammen Region Disko. Det betyder også at Jørn har valgt at blive regionslæge og har lagt overladt "leder-kitlen" til Anne-Marie Ulrik pr. 1. november. Det er noget vi begge glæder os til.
I forbindelsen med sammenlægningen har der været en del rejser til de andre sygehuse for at lægge fælles planer.
I september var Jørn i Qeqertarsuaq, hvor der også blev tid til en tur på fjeldet. Det er ganske anderledes end på vores lille ø: fjeldrigt, grønt og bare større.