Nu er vi ved at glæde os til afgang: forhåbentlig holder det fine vejr, så den sidste is letter i løbet af de næste par dage. Vores forsikring starter om tre dage, og så vil vi afsted! Jo før jo bedre - og mere tid til turen. Vi skal være i Daneborg 29. august, så vi kan nå at sætte kajakker og andet udstyr i depot inden vi skal flyve ud 30. august til Island via Constabel Pynt.
Vi har været på fodtur igen: til Harefjeld for at spejde på åbent vand og til Villaen eller DanmarksMinde, som Danmarksekspeditionens hus nu hedder. Der er bare 300-400 m fra vejrstationen til villaen, så det er en fin lille aftentur.
Og hvad laver så de seks folk på stationen? Der er opgaver nok til alle: kok, vejrstationsleder, sondemand (ballonopsender), handymand, maskinmand og stationsmedarbejder. I øjeblikket bliver der hamret og banket for at udstre værelserne med bad og samtidig trækkst nye elinstallationer.
Og så er hovedopgaven jo dét at sende vejrballoner op for at hjælpe lufttrafikken til at finde de rette luftlag at flyve i: Det sparer penge for luftfartsselskaberne og er dermed indtægt til at drive vejrstationen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar