fredag den 27. maj 2011
Find aske-skyen
Kan du se nogen askesky?
Jeg kan ikke, men den optager os ret meget i disse dage:
Grønlandsk luftrum har været lukket siden mandag - nogle dage hele landet og andre dage mere beskedent. Aasiaat har været lukket alle dage. Onsdag skulle det så lette og jeg var kisteglad: Louise og Johan skulle ankomme fra Danmark og vi skulle mødes i Kangerlussuaq og sammen tage til Nuuk til 8 dage sammen.
Billedet herover viser lufthavnen kl. 9 i går - dejligt Diskobugtvejr! men ingen flyver - alt blev aflyst 9:15 ligesom jeg var ved at ringe til Louise, at nu var jeg på vej. Lidt senere kunne Louise meddele, at flyet videre til Nuuk og al anden flyvning i Kangerlussaq blev aflyst. Der var store rynker på panden lige til Gaba fra lufthavnen ringede og sagde: du skal flyve lørdag kl. 9 - nu ser det ok ud. Louise sendete sms: jeg flyver i morgen (fredag) kl. 7. Godt alt kunne falde nogenlunde på plads og nøgle afhentning etc. i Nuuk var også ordnet.
Fredag morgen, 7-Radioavisen: "alle dagens flyvninger er aflyst".
Bare de to i Kangerlussuaq kan holde modet oppe og hygge sig med at finde en Muskos okse og spise en is - jeg kan jo bare starte computeren og fortsætte arbejdet, hvor jeg slap i går.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar