lørdag den 10. april 2010
Jørns "lille" skitur - 2. dag
Så har jeg igen talt med Jørn - han er stadig med, selv man ikke kan se hans resultat på ACR's hjemmeside. Anne Sofie er også med endnu selvom det ikke fremgår af resultaterne.
Jørn kom ind sidst i dag efter en tur som fik ham til at udtale: "Det er første og sidste gang jeg deltager i dette".
Han har sådan set ikke ondt nogen steder, men bare rigtig træt. Han havde problmer med smøringen: førdt OK, derpå bagglid og efter endnu en gang smøring igen blev det alt for glat. Rejsekammeraterne fra Aasiaat er nu igang med at få smurt den til i morgen.
Ruten var meget hård med højdepunkt på godt 630 m.o.h og så ned til byen som ligger i 50 m.o.h. og så op til lejren i ca 350 m.o.h. , så mod slutningen fik Jørn at vide at det var tæt på grænsen for at han blev taget ud af løbet; men det gik altså. Udholdende og bestemt - det er han altså.
Der er flere af deltagerne, som har fået skader på de bratte nedkørsler: brækkede ski (en af Aasiaat-deltagerne, brækkede næser og andre skader. Det er bare super, at Jørn har besluttet sig for at tage den mere med ro og gå ned, hvor de andre kommer til skade.
Nu er der bare at krydse fingre for i morgen, så Jørn får gennemført - tid underordnet. Det vil være lidt af en sejr og fejr i hatten - og så er han den ældste deltager i år!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar