Aasiaat-Kangaatsiaq Sundhedsdistrikt har snart i to år været under forvandling til en region. Det betyder, at distriktet er nedlagt og amdannet til en region bestående af Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq - tilsammen Region Disko. Det betyder også at Jørn har valgt at blive regionslæge og har lagt overladt "leder-kitlen" til Anne-Marie Ulrik pr. 1. november. Det er noget vi begge glæder os til.
I forbindelsen med sammenlægningen har der været en del rejser til de andre sygehuse for at lægge fælles planer.
I september var Jørn i Qeqertarsuaq, hvor der også blev tid til en tur på fjeldet. Det er ganske anderledes end på vores lille ø: fjeldrigt, grønt og bare større.
lørdag den 29. oktober 2011
mandag den 29. august 2011
En streg i regningen
Ja, drømme har vi mange af, planer er gode, tilladelser ligeså - men vind og vejr kan vi ikke lege med! Det er ikke filosofiske tanker der mangler her i slutningen af august, hvor vi atter er i Aasiaat og har været i Island, Danmark og Norge - og bestemt ikke i Danmarks Havn.


Vi harvde en spændende uge i Island med bil og telt og en hel del regnvejr; men spændende var det og vi fik set meget og Jørn fik genset det indre af Island, hvor han og Knud har vandret i studietiden. Ren nostalgi.


Desværre blev stemning noget slukøret, da vi få timer før ankomst og aflevering af bil i reykjavik blev ringet op fra Danmarkshavn med den meddelelse, at skibet med gods herunder vores kajakker blev forsinket nogle dage. Det betød, at turen var ret umulig at gennemføre efter vores plan. Vi kunne måske nok nå at padle de 500 km, men der var overhovedet ingen sikkerhedsmargin til dårligt vejr eller uforudsete hændelser. Derfor valgte vi at oplyse, selvom det kostede os nogle flybiletter og diverse gebyrer til tilladelser osv. Vi var enige om, at det var ikke det værd - så hellere udsætte til 2012 - og tage til DK og lave en tur til Norge, hvis vi kunne låne Annettes bil.
Det blev så planen - og Mor Annette blev noget overrasket over, at vi inviterede os selv til frokost. For nu havde Peter også lige ringet at han kom. Så som vendt på en tallerken var vi alle hjemme i Gørløse et par dage.
Turen til Norge blev aldeles uplanlagt men inkluderede gensyn med Inges barnsdoms feriested i Rendalen og besøg hos Jørns ven og famile, Johannes i vestlandet.
fredag den 22. juli 2011
Kajaktur 2011: Danmarkshavn - Daneborg

Vi har fået mulighed for hjælp med Tele, så vi flyver med dem nordpå. Så skal vi have samlet alt vores gods, når skibet kommer med kajakkerne. derfra går det løs ned gennem Dovebugt forbi Mørkefjord, Ålborghus og Soranerbræen inden vi når ned til Hochstter Forland og videre forbi Sabine Ø og til Wollaston Forland og Daneborg, hvor vi skal være omkring 30. august til udflyvning med Polog.
Hold op hvor vi glæder os - tænk at skulle opleve Danmarkshavn, se Villaen og det spændende landskab.
Etiketter:
ferie,
kajaktur,
nationalparken,
nordøstgrønland,
NØG
onsdag den 20. juli 2011
Udendørs have
Jeg har en del blomster indendøre: røde, hvide og lyserøde Pelargonier, Nerie og Paradistræer. Udenfor har jeg altid tænkt på, at det kunne være sjovt at prøve at tage fjeldets blomster med hjem og plante i en lille "have" på terrasssen. Det er har jeg nu taget fat på - i det små, men ting kan jo vokse sig større med tiden!
søndag den 17. juli 2011
Margrethe i Aasiaat
I går kom Margrethe og Henrik forbi med Kongeskibet. Faktisk kom de ved midnatstid og ongeskibet med følgeskibe ankrede op ved Tørveøen i det smukkeste midnatssolvejr. Næste morgen var det knapt så smukt: regn!
Kongeskibet lagde til ved 10-tiden og der var voldsom trængsel på havnen af alle der ville se og råbe hurra - og al pressen og politiet til at holde styr på massrne. Derfor var det egentlig ikke så nemt at se noget. Efter blomsteroverrækkelse, sang og taler blev alle gæsterne og byens officials kørt til rejefabrikken og senere til en rejetrawler for at få noget at vide om rejefangst. Der var frokost i Restaurant "Tuligaq" inden diverse medaljeoverrakkelser på Kommunen om eftermiddagen. Derefter sejlede skibene mod Nuuk og de officielle tog en Dash 7, da der skulle være modtagelse i nuuk om aftenen.
Et noget kort besøg, hvor vi personligt var indbudt af kommunen til deltagelse i frokosten sammen med politichefen, rettens folk, erhvervschefen m.m.
fredag den 15. juli 2011
Maling af hus
lørdag den 2. juli 2011
Sandra og Bjarne i Aasiaat
Endelig blev det juni og Sandra og Bjarne kom på besøg i 14 dage.
Der skete lidt af hvert med Midnightsun Maraton allerede på dag 2. - Bjarne løb en hel maraton (sådan bare lige uden at have trævet til det), Sandra løb en halv maraton (også uden den store træning) og Jørn løb en kvart maraton (helt uden træning) - Inge sørgede for at dokumentere den store begivenhed! Efterfølgende stod det på kajaktur rundt om Saqqaliip Nuna øen - der blev pakket og købt ind og afgangen udskudt et par gange pga halvskidt vejr. Midt i det hele kom en arbejdsopgave på tværs, så Jørn og "de unge" tog afsted, mens Inge arbejdede og påbegyndte det længe ønskede hus-male-projekt.
Undervejs på kajakturen blev der fisket og fisket, lavet bål, spist pandekager og ristet marshmellows og snakket rigtig meget! Hjemme igen blev det også til en tur til Ilullissat (Sandra og Bjarne) og endnu mere fiskning, og jolleture til isfjelde og hvaler - og grill på terrassen.
Der skete lidt af hvert med Midnightsun Maraton allerede på dag 2. - Bjarne løb en hel maraton (sådan bare lige uden at have trævet til det), Sandra løb en halv maraton (også uden den store træning) og Jørn løb en kvart maraton (helt uden træning) - Inge sørgede for at dokumentere den store begivenhed! Efterfølgende stod det på kajaktur rundt om Saqqaliip Nuna øen - der blev pakket og købt ind og afgangen udskudt et par gange pga halvskidt vejr. Midt i det hele kom en arbejdsopgave på tværs, så Jørn og "de unge" tog afsted, mens Inge arbejdede og påbegyndte det længe ønskede hus-male-projekt.
Rigtigt dejligt at have besøg og det må gerne gentage sig!
torsdag den 23. juni 2011
Indendørshave
Abonner på:
Opslag (Atom)